Udlandet skal lære Aarhus at kende

Det nye internationale brand skal gøre Aarhus kendt i udlandet. Højest på listen står de internationale virksomheder og studerende. Derefter kommer århusianerne selv. 

Af Camilla Thorsø Lund, d. 23/2 2012

Det nye slogan ”Aarhus. Danish for progress” er endnu ikke slået igennem hos de århusianske borgere. Ud af hundrede adspurgte i en rundspørge kunne ikke én århusianer huske sloganet. Det skyldes formentlig en klar målsætning om, at det nye slogan skal markedsføre byen til internationale virksomheder og studerende.

”Jeg ville selvfølgelig ønske, at tallet var højere, men jeg havde ikke forventet det. Vi har bevidst valgt det internationale marked som vores målgruppe i første omgang,” siger Lisbeth Katborg Bjerre, der er kommunikationschef ved Aarhus Kommune.

Det var for svært for udlændinge at få information om Aarhus på engelsk, og dette var også en af grundene til den målrettede internationale branding. Ifølge Lisbeth Katborg Bjerre har Aarhus størrelse og liv til at være en storby, men udlandet skal vide det.

Aarhus skal blive genkendt i udlandet

Lisbeth Katborg Bjerre arbejder til dagligt med at få budskabet om et internationalt, progressivt Aarhus spredt. I første omgang skal det nå ud til de internationale aktører og deres medarbejdere.

”Det er de internationale aktører, der skal bære brandet ud i verden. Første skridt på vejen er, at få internationale virksomheder og studerende til byen, men næste skridt på vejen er at vi skal leve op til løftet om at være en progressiv by,” siger Lisbeth Katborg Bjerre.

I øjeblikket er der stor fokus på at appellere til internationale studerende, så de ikke kun vælger Aarhus på grund af uddannelserne, men også fordi byen har værdi i sig selv. Ifølge Lisbeth Katborg Bjerre bliver Aarhus sjældent genkendt i udlandet, på trods af at det er Danmarks næststørste by.

Bybrandingen når aldrig i mål

Lisbeth Katborg Bjerre mener, at det er en langsigtet proces at få århusianerne overbevist, men igennem markedsføring til store events som Aarhus Festuge vil det nye brand blive mere synligt i det århusianske bybillede.

“Det er vigtigt, at brandet bliver en del af den århusianske identitet. “Smilets by” vil altid være en del af vores personlighed, men det nye slogan har en international funktion,” siger Lisbeth Katborg Bjerre.

Aarhus Kommunes mål med projektet er, at byen inden år 2030 skal vokse med 75.000 indbyggere og 50.000 arbejdspladser. Men ifølge Lisbeth Katborg Bjerre stopper indsatsen ikke her:

“Vi er aldrig i mål, for der kommer jo hele tiden nye borgere.”

 

Tegn: 2489

 

Lydfil:

Aarhus Kommune har valgt at fokusere på internationale virksomheder og internationale studerende som nogen af de vigtigste målgrupper for den nye branding af Aarhus.

Dette er en forkert satsning, mener PR-specialist hos Aros Kommunikation, John Aarsøe. Han peger på, at et godt slogan slogan først og fremmest skal have opbakning hos befolkningen. Men ifølge kommunikationschef Lisbeth Katborg Bjerre er der en særlig grund til den internationale branding: Udlandet skal lære Aarhus at kende.

[audio:http://camillathorsoe.mediajungle.dk/files/2012/02/Lydklip-gæstepart.mp3|titles=Lydklip, gæstepart]
Plakaterne er en del af det nye brand. For at gøre det så let som muligt for de århusianske virksomheder at bruge konceptet i deres egen markedsføring, har kommunen gjort plakaterne tilgængelige på hjemmesiden www.citybrandaarhus.dk.

 

Fortællesætning:

Jeg vil fortælle, at Aarhus Kommune primært satser på at brande Aarhus til internationale virksomheder og internationale studerende, på trods af forventningen om, at de århusianske borgere ville forholde sig skeptiske til dette internationale brand.

Hvordan jeg fandt historien.

Efter en stor brainstorm i gruppen med Aarhus-relevante emner, kom én i gruppen i tanke om Aarhus’ nye slogan, men de andre to kendte ikke til sloganet. Derfra tog historien sit udspring, og vi vores hypotese var, at der ikke er mange århusianere, der kender til sloganet. Det førte til nærmere research om hele bybrand-projektet.

ÅKL-overvejelser:

Årsagshistorien: Aarhus vil gerne tiltrække internationale virksomheder og studerende, og brander derfor Aarhus på de forcer, byen har for netop den målgruppe.

Konsekvenshistorien: Det nye engelske slogan virker industrialiseret og udenlandsk, og århusianerne føler ikke tilhørsforhold til det.

Løsningshistorien: Havde det været muligt at lave et brand, som både henvendte sig til de internationale aktører og de århusianske borgere?

Denne webartikel fokuserer primært på konsekvenselementet i historien, fordi vores mål for interviewet især forholdt sig til de århusianske borgere, og om de var blevet glemt i dette internationale brand. Der er også en grad af løsning i den, fordi Lisbeth Katborg Bjerre senere kommer ind på, at de i et længere tidsperspektiv forventer, at de århusianske borgere vil tage brandet til sig.

VISA-K vurdering:

Væsentlighed: Historien er væsentlig, fordi Aarhus kommune planlægger at bruge 20 mio. på at brande Aarhus internationalt, men århusianerne har endnu ikke særlig kendskab til det nye slogan.
Identifikation: Kommunen bruger mange kommunale penge på at brande byen
Sensation: Vores rundspørge viste, at ingen personer (ud af 100 adspurgte) ikke kendte Aarhus’ nye slogan.
Aktualitet: Det nye bybrand bliver set mere og mere i bybilledet
Konsekvens: Det nye bybrand henvender sig primært til internationale virksomheder og studerende, og det er på bekostning af de århusianske borgere, der endnu ikke har taget det nye brand/slogan til sig.

Kontaktdata på kilder, der indgår i historien.

Primærkilde, brugt i webartikel:

Lisbeth Katborg Bjerre, kommunikationschef ved Aarhus Kommune

lkb@aarhus.dk

89 40 22 11 / 23 32 83 62

 

Sekundær kilde, brugt i lydklip:

John Aarsøe, PR-specialist ved Aros Kommunikation i Aarhus

jaa@aroskommunikation.dk

86 76 16 00

One thought on “Udlandet skal lære Aarhus at kende”

  1. Hej Camilla Thorsø Lund.

    Som udgangspunkt er det en fin idé, du har valgt til din nyhedshistorie. Men den mangler en lidt skarpere vinkling for at være helt i mål.
    Faktisk er introduktionen til dit lydklip det, som jeg er mest interesseret i at vide mere om, efter at have læst din artikel, for det er her, såvidt jeg kan se, at problemstillingen ligger.
    Her uddyber du nemlig for første gang konflikten om, hvorvidt sloganet skal have århusianernes opbakning eller ej, som du gennem hele artiklen vagt lader være omdrejningspunkt for din historie, men uden at forklare hvorfor.
    Hvis du i stedet havde trukket konflikten mere ind i artiklen og allerede nævnt den som præmis for historien i din indledning, ville artiklen have levet bedre op til kravene i nyhedstrekanten (hvor man starter med konklusionen, og derefter uddyber den med faldende vigtighed gennem artiklen).
    Det er især dit valg om kun at have én kilde med i hele artiklen, der gør, at problemstillingen for det første ikke rigtig bliver uddybet og for det andet hurtigt bliver lidt ensidig i sin argumentation.
    Især når jeg ved, at du rent faktisk har et interview med John Arsøe, der er kritisk indstillet over brandet, som du slet ikke indrager i din artikel. Det er ærgerligt, for han kunne have givet et spændende indspark i artiklen.
    Desuden kunne jeg rigtig godt have tænkt mig, at du også havde spurgt lidt mere ind til det økonomiske perspektiv i historien. 20 millioner kroner lyder i mine ører som en ret stor sum at kaste efter et brand, som ingen århusianere kender!
    Du skriver rigtig godt, så på det punkt har du ingen problemer. Jeg er kun lidt efter dig, fordi jeg er sikker på, at du kan gøre det endnu bedre! ☺
    I forhold til VISA + K-kriterierne lader det til, at du har fint styr på dem. Identifikation kræver dog nogen eller noget at identificere sig med, og det fås primært gennem erfaringskilder, reportageelementer eller andre levende eksempler, hvilket du ikke har med.
    Ift. lydklippet er godt og fungerer fint som et selvstændigt indslag.
    To punkter at holde fast i:
    – Du har et godt sprog og forstår dig fint på at bygge en artikel op.
    – Du er god til at opsummere vigtige detaljer i artiklen og til at udvælge de rigtige citater.
    To punkter at forbedre:
    – Vær opmærksom på ikke at skrive for indforstået til din læser. I stedet for at skrive ’Det nye internationale brand…’, så skriv ’Et nyt internationalt brand…’ eller endnu bedre ’Aarhus’ nye internationale brand…’ i din indledning.
    – En anden gang kunne du med fordel prøve at tænke flere forskellige slags kilder (erfarings-, parts- og ekspertkilder) ind i artiklen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *