Udlandet skal lære Aarhus at kende

Det nye internationale brand skal gøre Aarhus kendt i udlandet. Højest på listen står de internationale virksomheder og studerende. Derefter kommer århusianerne selv. 

Af Camilla Thorsø Lund, d. 23/2 2012

Det nye slogan ”Aarhus. Danish for progress” er endnu ikke slået igennem hos de århusianske borgere. Ud af hundrede adspurgte i en rundspørge kunne ikke én århusianer huske sloganet. Det skyldes formentlig en klar målsætning om, at det nye slogan skal markedsføre byen til internationale virksomheder og studerende.

”Jeg ville selvfølgelig ønske, at tallet var højere, men jeg havde ikke forventet det. Vi har bevidst valgt det internationale marked som vores målgruppe i første omgang,” siger Lisbeth Katborg Bjerre, der er kommunikationschef ved Aarhus Kommune.

Det var for svært for udlændinge at få information om Aarhus på engelsk, og dette var også en af grundene til den målrettede internationale branding. Ifølge Lisbeth Katborg Bjerre har Aarhus størrelse og liv til at være en storby, men udlandet skal vide det.

Aarhus skal blive genkendt i udlandet

Lisbeth Katborg Bjerre arbejder til dagligt med at få budskabet om et internationalt, progressivt Aarhus spredt. I første omgang skal det nå ud til de internationale aktører og deres medarbejdere.

”Det er de internationale aktører, der skal bære brandet ud i verden. Første skridt på vejen er, at få internationale virksomheder og studerende til byen, men næste skridt på vejen er at vi skal leve op til løftet om at være en progressiv by,” siger Lisbeth Katborg Bjerre.

I øjeblikket er der stor fokus på at appellere til internationale studerende, så de ikke kun vælger Aarhus på grund af uddannelserne, men også fordi byen har værdi i sig selv. Ifølge Lisbeth Katborg Bjerre bliver Aarhus sjældent genkendt i udlandet, på trods af at det er Danmarks næststørste by.

Bybrandingen når aldrig i mål

Lisbeth Katborg Bjerre mener, at det er en langsigtet proces at få århusianerne overbevist, men igennem markedsføring til store events som Aarhus Festuge vil det nye brand blive mere synligt i det århusianske bybillede.

“Det er vigtigt, at brandet bliver en del af den århusianske identitet. “Smilets by” vil altid være en del af vores personlighed, men det nye slogan har en international funktion,” siger Lisbeth Katborg Bjerre.

Aarhus Kommunes mål med projektet er, at byen inden år 2030 skal vokse med 75.000 indbyggere og 50.000 arbejdspladser. Men ifølge Lisbeth Katborg Bjerre stopper indsatsen ikke her:

“Vi er aldrig i mål, for der kommer jo hele tiden nye borgere.”

 

Tegn: 2489

 

Lydfil:

Aarhus Kommune har valgt at fokusere på internationale virksomheder og internationale studerende som nogen af de vigtigste målgrupper for den nye branding af Aarhus.

Dette er en forkert satsning, mener PR-specialist hos Aros Kommunikation, John Aarsøe. Han peger på, at et godt slogan slogan først og fremmest skal have opbakning hos befolkningen. Men ifølge kommunikationschef Lisbeth Katborg Bjerre er der en særlig grund til den internationale branding: Udlandet skal lære Aarhus at kende.

[audio:http://camillathorsoe.mediajungle.dk/files/2012/02/Lydklip-gæstepart.mp3|titles=Lydklip, gæstepart]

Plakaterne er en del af det nye brand. For at gøre det så let som muligt for de århusianske virksomheder at bruge konceptet i deres egen markedsføring, har kommunen gjort plakaterne tilgængelige på hjemmesiden www.citybrandaarhus.dk.

 

Fortællesætning:

Jeg vil fortælle, at Aarhus Kommune primært satser på at brande Aarhus til internationale virksomheder og internationale studerende, på trods af forventningen om, at de århusianske borgere ville forholde sig skeptiske til dette internationale brand.

Hvordan jeg fandt historien.

Efter en stor brainstorm i gruppen med Aarhus-relevante emner, kom én i gruppen i tanke om Aarhus’ nye slogan, men de andre to kendte ikke til sloganet. Derfra tog historien sit udspring, og vi vores hypotese var, at der ikke er mange århusianere, der kender til sloganet. Det førte til nærmere research om hele bybrand-projektet.

ÅKL-overvejelser:

Årsagshistorien: Aarhus vil gerne tiltrække internationale virksomheder og studerende, og brander derfor Aarhus på de forcer, byen har for netop den målgruppe.

Konsekvenshistorien: Det nye engelske slogan virker industrialiseret og udenlandsk, og århusianerne føler ikke tilhørsforhold til det.

Løsningshistorien: Havde det været muligt at lave et brand, som både henvendte sig til de internationale aktører og de århusianske borgere?

Denne webartikel fokuserer primært på konsekvenselementet i historien, fordi vores mål for interviewet især forholdt sig til de århusianske borgere, og om de var blevet glemt i dette internationale brand. Der er også en grad af løsning i den, fordi Lisbeth Katborg Bjerre senere kommer ind på, at de i et længere tidsperspektiv forventer, at de århusianske borgere vil tage brandet til sig.

VISA-K vurdering:

Væsentlighed: Historien er væsentlig, fordi Aarhus kommune planlægger at bruge 20 mio. på at brande Aarhus internationalt, men århusianerne har endnu ikke særlig kendskab til det nye slogan.
Identifikation: Kommunen bruger mange kommunale penge på at brande byen
Sensation: Vores rundspørge viste, at ingen personer (ud af 100 adspurgte) ikke kendte Aarhus’ nye slogan.
Aktualitet: Det nye bybrand bliver set mere og mere i bybilledet
Konsekvens: Det nye bybrand henvender sig primært til internationale virksomheder og studerende, og det er på bekostning af de århusianske borgere, der endnu ikke har taget det nye brand/slogan til sig.

Kontaktdata på kilder, der indgår i historien.

Primærkilde, brugt i webartikel:

Lisbeth Katborg Bjerre, kommunikationschef ved Aarhus Kommune

lkb@aarhus.dk

89 40 22 11 / 23 32 83 62

 

Sekundær kilde, brugt i lydklip:

John Aarsøe, PR-specialist ved Aros Kommunikation i Aarhus

jaa@aroskommunikation.dk

86 76 16 00

Find nyheden i en rapport

Samfundstjeneste gavner kriminelles arbejdsliv

Det er bedre som kriminel at blive idømt samfundstjeneste og samle skrald i vejkanten, end at ruske tremmer i fængslet. Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forsknings-enhed, der peger på, at en reform har ført til mere brug af samfundstjeneste – til gavn for samfundet.

Af Camilla Thorsø Lund

Ifølge en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed er det ikke uden betydning for en person, om han bliver idømt fængselsstraf eller samfundstjeneste for en kriminel handling.

Undersøgelsen har vist, at personer der bliver straffet med samfundstjeneste har lettere ved at få et godt betalt job efter strafafsoning i forhold til personer, der har været i fængsel. Personer, der har været idømt samfundstjeneste, viser sig desuden at være mindre afhængige af offentlige ydelser efterfølgende.

En af årsagerne til dette resultat er ifølge projektchef Signe Hald Andersen, at den straffede kan beholde sit arbejde under strafperioden. På den måde har personen stadig tilknytning til samfundet, i modsætning til hvis vedkommende var blevet idømt en fængselsstraf.

Samfundstjeneste blev mere aktuel som sanktionsform med en straffelovsreform i år 2000, hvor det også blev muligt at straffe spritbilister eller andre færdselslovovertrædelser med samfundstjeneste. Ind til da var samfundstjeneste kun en strafmulighed over for personer, der havde begået småkriminalitet og mindre voldsdomme.

 

Tegn: 1448

 

Opfyldte nyhedskriterier:

Væsentlighed: Samfundstjeneste gavner den kriminelle efter endt straf + gør de kriminelle mindre afhængige af offentlige ydelser (gavner samfundet)

Identifikation: Mennesker kan forholde sig til, hvis en i deres egen familie blev idømt samfundstjeneste frem for en fængselsstraf.

Aktualitet: Resultat af reform