Ansøgning om et godt 2. semester

Da jeg var lille, forstod jeg ikke, hvad en journalist laver. Hvad er en journalist god til? Det var ikke lige som med en læge, en tømrer eller en bager. En læge gør mennesker raske. En tømrer kan bygge en garage. En bager kan bage brød og kager. Måske var hemmeligheden i Ulla Terkelsens persiske tørklæder. Sådan et købte jeg på en ferie i Rom for et par år siden, og nej, det er ikke der, hemmeligheden gemmer sig.

Mit navn er Camilla Thorsø Lund, og jeg er 21 år gammel. Tro det eller ej, men jeg har ikke altid været det storbymenneske, jeg er i dag. Mine storbydrømme er født i landlige omgivelser på øen Mors i Nordjylland. En lille ø i en lidt større sø, hvor jeg boede i en endnu mindre by. Jeg har brugt de obligatoriske ti år i folkeskolen, et socialt år på efterskole, tre faglige og endnu mere sociale år på Morsø Gymnasium og til sidst et år som pædagogmedhjælper på at nå til her, hvor jeg er i dag.

Jeg har for i øvrigt hele tiden været klar over, at jeg ikke skulle være pædagog. Og det havde intet at gøre med, at lille Mads faldt ned fra badebroen, da vi var ude og fange krabber i sommer. I min fritid har jeg altid nydt at løbe en tur og rense tankerne, hvilket lyder helt absurd, når man tænker på at løbeturen foregår inde midt i Aarhus, som helt sikkert ikke kan betegnes som et CO2-neutralt område. Jeg har ikke noget studiejob. Det skyldes ikke dovenskab. Jeg forventer (og er blevet advaret om), at vi vil få et travlt 2. semester, og udover at have nok tid til det, vil jeg også gerne have tid til at være med i nogen af de frivillige projekter på skolen. Ind til videre er det kun blevet til en enkelt artikel for Illustreret Bunker, og det håber jeg at kunne gøre bedre på dette semester. 

Her er jeg i fuld gang med en af mine andre fritidsinteresser.

På 1. semester øvede jeg mig i at blive god til det, som journalister skal være gode til. Vi diskuterede også, hvornår man er en god journalist. Jeg kan sagtens selv vurdere, hvornår jeg synes et interview er godt eller skidt, men jeg kan ikke altid forklare hvorfor. Det håber jeg at lære på 2. semester. Så jeg kan begrunde, hvorfor jeg synes, at det fungerer, eller hvorfor det ikke gør. Så grunden bliver en anden, end at jeg ikke bryder mig om journalisten. Lige som jeg gerne vil lære mere om, hvad der gør, at jeg glider let igennem nogle artikler og stopper efter fem linjer ved andre.

Jeg håber også, at vi kommer til at arbejde mere med nyheder på 2. semester. Det virker såre simpelt, når man triller ned over computerskærmen tapetseret med nyheder, og sluger dem som om det var vitaminpiller. Helt så simpelt er det dog sikkert ikke. Jeg håber, at vi kommer til at lære, hvordan man præsenterer en nyhed spiseligt – om den så opfylder alle nyhedskriterierne og vil være et brag af en BT-spiseseddel, eller om det er weekendhistorien i Morsø Folkeblad med et enkelt nyhedskriterium at gøre godt med. Begge nyheder kan gøres spiselige, og jeg vil gerne lære hvordan.

Da vi lærte om interview- og spørgeteknik på 1. semester gjorde teorien mig mere opmærksom på min egen måde, at interviewe og spørge på. Det lærte jeg meget af, også i selve interviewsituationen. Det er sådan, jeg også håber at blive gjort endnu mere bevidst om, hvornår en journalist er god og hvorfor.

For mig er gruppearbejde en god ting. Det giver mulighed for at diskutere og åbne op for flere forskellige svarmuligheder, som man måske ikke selv havde set. Udover at være et socialt menneske, er jeg også stor fan af at planlægge. Jeg vil helst planlægge så meget som overhovedet muligt, og derfor bliver jeg også hurtigt ”kvinden med overblikket”, tovholderen og organisatoren i gruppen. Og jeg opdager det altid først efter det er sket, fordi det kommer helt automatisk.

Udover at være en planlægningsfreak af kaliber, så er jeg også meget perfektionistisk. Det har både været en god ting og en hindring hidtil. Jeg har svært ved at blive helt tilfreds med en artikel, og bruger mange timer på at rette, slette, skrive til og finpudse. Lige som jeg bruger rigtig mange timer på at læse pensum, fordi jeg gerne vil have skrevet noter til det hele. Det bliver en udfordring på 2. semester, fordi jeg forventer, at vi får travlt, og så vil der sikkert ikke altid være plads og tid til at være så perfektionistisk. Omvendt er grundighed en styrke, og min perfektionisme driver mig til at gøre mit bedste hver gang. Derfor er jeg også nødt til at give mine ambitioner en høj 10’er. Hvis jeg starter ud med et lavere ambitionsniveau, vil jeg ikke føle mig parat til at begynde på et nyt semester. For mig er det en selvfølgelighed på forhånd at ville yde sit allerbedste.

Et godt andet semester bliver ikke serveret på et sølvfad, så jeg vil fortsætte med at zappe ind på DR Update og TV2 News, bladre i aviser og også læse artikler – både de gode og de dårlige, og forsøge at gennemskue, hvorfor de er gode eller dårlige. Jeg er overbevist om, at jeg først selv kan lave noget godt, når jeg kan gennemskue, hvorfor det er godt. Ligesom jeg kan lave noget dårligt, uden at være bevidst om, hvorfor det ikke fungerer. For at skille et stykke journalistisk arbejde ad får jeg brug for en masse værktøjer. Nogle har jeg fået på 1. semester. Dem håber jeg at udvikle på 2. semester, og jeg håber også at der kommer flere til samlingen i løbet af det næste halve år. Måske skulle jeg også begynde at gå med mit persiske Ulla Terkelsen-wannabe tørklæde. Det kan jo være, at det hjælper.