Tsunamien gjorde Line stærkere

Vinkelsætning: Jeg vil fortælle, at Line Toft Sørensen er kommet stærk ud af hendes oplevelser i Thailand under tsunamien i 2004, hvor hun som 14-årig mistede sin mor. 
 


Anden Juledag 2004 lå Line Toft Sørensen sammen med sin mor på en thailandsk strand og nød tilværelsen. Få minutter senere havde en tsunami revet dem fra hinanden for altid.

Af Camilla Thorsø Lund, d. 15/12 2011

Line Toft Sørensen og hendes mor Lotte Søgaard havde netop lagt sig til rette i en slængestue på stranden ved Khao Lak i Thailand. Få minutter senere ser Line sin mor blive kastet omkuld af en kæmpemæssig bølge, mens hun rækker ud efter hende og skriger hendes navn: ”Line!”

I det øjeblik mistede Line sin mor. Det var hun ikke et sekund i tvivl om.

”Det var den bedste ferie, vi nogensinde havde haft som familie. Ind til tsunamien kom,” fortæller Line om deres ferie. Line er i dag 21 år gammel, og selvom det snart er otte år siden hendes mors liv blev skyllet væk i de thailandske bølger, tænker hun på hende hver dag.

Lines livstræ

Line blev slået bevidstløs af samme bølge, som rev hendes mor væk fra hende, og før hun ved af det, er hun skyllet en kilometer ind i landet. Midt i masserne af ødelagte huse, træer og mudder får Line fat i et træ, og knuger sig til det i den stærke strøm. Det blev hendes redning. Efter seks timer har strømmen lagt sig, og Line springer fra træet ned på jorden. Til et syn af død og ødelæggelse.

”En af de ting, der var allerværst, var måden, fuglene kviderede på. Som om alting bare var i skønneste orden. Jeg var 14 år gammel på det tidspunkt, og jeg troede, at jeg var den eneste overlevende,” siger Line.

Det var hun heldigvis ikke. Om mødet med det første menneske fortæller hun: ”Det første menneske jeg ser, giver jeg det største knus. Jeg er ligeglad med, hvem hun er. Jeg skulle bare have et knus af et menneske, så jeg ikke var den eneste i verden.”

Mor var allerede væk

Line bliver ekskorteret op på et hospital i bjergene, og her bliver hun igen konfronteret med de mange liv, tsunamien har krævet.

”Jeg måtte tappert gå rundt og lede efter min mor i alle bunkerne af lig. Det værste var lugten og synet af døde mennesker – og frygten for, at ens mor blev den næste i rækken,” fortæller Line.

Mens Line ledte efter sin mor i mellem tusindvis af andre døde og sårede mennesker på hospitalet var det med en vished om, at hun aldrig fik sin mor at se igen.

”Det var selvfølgelig et håb om at finde hende, men inderst inde vidste jeg godt, at hun var væk. Så det var mere en bearbejdelse at gå igennem ligene, for at bekræfte, at følelsen, jeg havde, var god nok,” siger Line.

Genforenet med far

Line havde en helt anderledes mavefornemmelse om hendes far. Hun vidste, at han var i live, og at det bare gjaldt om at finde ham. Efter to lange dage bliver hun genforenet med sin far.

”Det var det mest lykkelige øjeblik i mit liv. Der var glædestårer på fulde knald,” fortæller hun.

Der gik to måneder, før de fik vished om, at Lines mor var død. Hendes aske blev spredt ud over havet under en mindehøjtidelighed i Thailand, der blev holdt til minde om tsunamiens danske ofre. Når Line skal mindes sin mor i dag, søger hun til vandet. Her kan hun tænke på sin mor, som nu hviler i sit thailandske paradis.

Kort tid efter tsunamien begyndte Line på efterskole. Siden flyttede hun som 16-årig til Fyn på Stutteri Ask, hvor hun uddannede sig til dyrepasserassistent. Hun havde brug for en ny start et sted, hvor ingen kendte hendes historie. Derfor flyttede hun fra Mors, hvor hun havde boet hele sit liv.

”Jeg var træt af at være kendt for det. Folk behandlede mig som noget skrøbeligt, og det ville jeg gerne væk fra. Så jeg selv kunne fortælle min historie, når jeg var klar til det,” fortæller Line.

Minder om mor

Det var ikke helt uden grund, at Line blev behandlet som noget skrøbeligt. Hun var bare 14 år gammel, da hun mistede sin mor, og hun manglede endnu at lære meget om livet som voksen.

”Som teenager var jeg kommet rigtig tæt på min mor, og det var skrækkeligt at få hende revet fra sig på den måde. Jeg har manglet hende i de pigeting, som man ikke snakker med sin far om,” siger Line.

Det er ikke kun følelserne indeni, der minder Line om, hvor meget hun savner sin mor. Hendes familie fortæller hende tit, at hun ligner sin mor mere og mere for hver dag, der går.

”Når jeg er oppe ved mine bedsteforældre, siger de tit: ‘Det er jo Lotte!’ Men det er det jo ikke. Det er jo Line. Det kan være frustrerende, at blive sammenlignet så meget med sin mor, for så kommer jeg til at savne hende endnu mere,” siger Line.

En viljefast pige

Selvom Line ikke var herre over, hvad der skete i Thailand Anden Juledag 2004, har hun siden lært, at der er mange ting i livet, hun selv kan styre. Den viljefaste teenagepige ville ikke lade sig slå ud af kurs, og bestemte sig for, at få det bedste ud af den nye situation, hun var kommet i.

”Det der skete i Thailand vendte min verden fuldstændig. Men det nægtede jeg at lade mig slå ud af. Det, du ikke dør af, bliver du kun stærkere af. Jeg vil selv bestemme, hvad der skal få mig ned med nakken,” siger Line.

Line mener selv, at oplevelserne i Thailand har gjort hende stærkere som person, og det har ikke afskrækket hende fra at besøge Thailand igen. Hun har allerede været der fem gange siden. Selvom sorgen er bearbejdet, og Line i dag ikke har problemer om at tale om sin mors død, så fylder hendes mor stadig meget i hverdagen.

”Hver gang jeg skal tage en beslutning, tænker jeg: ‘Hvad ville min mor have gjort?’. Jeg er ikke i tvivl om, at min mor er stolt af mig og at hun sidder et eller andet sted med et smil på læben og tænker: ‘Det der – det er min pige!’” siger Line selv med et smil på læben.

I Lines lejlighed i Sparkær holder katten Yang hende med selskab, når uddannelsen ikke tager hendes tid. I øjeblikket læser hun nogle pædagogfag på HF i Viborg, men hendes store drøm er at blive hestehvisker. Med sin uddannelse som dyrepasserassistent er Line kun en enkelt eksamen fra at kunne kalde sig den tredje uddannede hestehvisker i Danmark.

Udskrift med egenanalyse

Refleksionsrapport

 

3 thoughts on “Tsunamien gjorde Line stærkere”

  1. Hej Sauron.

    Først og fremmest synes jeg, at det er en rigtig god case du har fundet og jeg synes også, at du har fået en meget stærk artikel ud af den.

    Du skriver selv, at det var svært at komme uden om fascinationen. Det forstår jeg godt. Det er en enormt spændene historie, men jeg synes, at de scener du har valgt, fungerer rigtig godt. Det eneste minus ved historien kan være, at du har måtte ofre plads for selve erfaringen – hun er ret ung da hun mister sin mor og du skulle måske have fokuseret lidt mere på, hvad det gjorde ved hende at miste sin mor så tidligt.

    I forhold til din vinkel, at oplevelsen har styrket Line, synes jeg, at du rammer den ret godt. I hele dit sidste afsnit giver du Line rum til at reflektere og det fungerer ganske godt og underbygger din vinkel.

    Alle dine rubrikker er jeg rigtig glad for. De dækker rigtig fint og skaber et godt flow i artiklen. Citater har du også rigtig godt styr på: Du har ikke for mange, de er ikke for lange og de tydeliggør Line’s tanker.

    GOD JUL ☺

    PS. SKIDE GODT BILLEDE.

  2. Kildekonfrontation:

    Line havde faktisk ikke noget negativt at sige om jeres interview. Selvom det er et emne, som hun har snakket om del gange, virkede du aldeles godt forberedt og det blev ikke trivielt overhovedet.
    Hun følte ikke at du første hende bag lyset, og det virker som om, at din kildekontrakt virkede upåklageligt.

    Alt i alt oplevede hun dig som enormt behagelig, rolig og interesseret. Godt arbejde ☺

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *