Passionsopgave

Se naturen med en blind mands ord

Med sine gribende fortællinger får guide John Brinch Bertelsen sine tilhørere til at åbne øjnene for det fascinerende naturlandskab på Fur. John har en stor udfordring, som han nægter at lade stå i vejen for sig: Han er nemlig blind.

 

Mere end en museumsmand

John bruger mange timer på sit job ugentlig. For ham rækker en arbejdsuge på 37 timer slet ikke, og derfor bruger han også meget af sin fritid på det. Han bruger sit job som museumsinspektør til meget mere end at bevare fortidens levn.

”Jeg er ikke museumsmand fordi jeg skal gemme på nogle gamle, støvede ting. Jeg er først og fremmest museumsmand, fordi jeg skal bruge de ting i det nutidige samfund, som jeg selv er en del af. Historien er til for at blive brugt,” siger John.

Gennem sit studie som arkæolog har han lært at gennemskue de mekanismer, der er med til at styre udviklingen i samfundet. John ser det som en vigtig del af sit job, at lære af fortiden og være med til at påvirke fremtiden på Fur med sin viden.

Hør John fortælle om en udstilling på Fur Museum her 

 

Ingen tid til fritid

Johns personlige engagement på øen er tydeligt. Han er med i flere foreninger, og leder også det lokale projekt Branding Fur. Målet med projektet er, at få flere mennesker til at flytte til Fur for at kunne bevare bl.a. børnehave og skole.

Som busguide er han også en del af turisterhvervet, og til manges overraskelse gør han det bedre end de fleste med et fejlfrit syn.

”Det der forekommer som en svaghed eller umulighed for en busguide, nemlig det ikke at kunne se noget, prøver jeg at vende til at være en styrke. Derfor lægger jeg meget vægt i, at have så præcis en timing som muligt. Så når jeg siger: ”Kig til højre”, så skal der være noget at se til højre,” fortæller John.

John fortæller om sig selv som guide

Med så mange jern i ilden indrømmer John, at arbejdstiden og fritiden flyder sammen. Arbejdstiden går på museet, og fritiden bliver brugt på lokale projekter. Han brænder for Fur.

 

Fur – fortid og fremtid

Tilknytningen til øen kommer ikke fra et fremmed sted. John er opvokset på øen, og husker tydeligt sin barndom, hvor synet stadig var intakt. Han fortæller, hvordan han har løbet, cyklet og kørt på knallert over alt på øen. Det var i løbet af studietiden, at det for alvor blev klart, at Johns syn ikke stod til at redde.

”Selvom jeg sad med et forstørrelsesglas, så kunne jeg ikke se det ene bogstav, der var i glasset. Det er ved at være en 15-20 år siden, jeg kunne se noget, når jeg gik i almindeligt dagslys,” fortæller John.

Han nåede kun at bruge fem år i Aarhus, før han satte kurs mod Fur igen. Her har han boet lige siden, og han venter spændt på, hvad der kommer til at ske i fremtiden. I dag bor der 855 mennesker på Fur, og det tal ser ud til at være stigende takket være projektet Fur Branding.

”Det bliver endnu mere spændende at være museumsmand på Fur, og så vil arbejdstid og fritid komme til at flyde endnu mere sammen. Der kommer endnu mere gang i øen, end der har været de sidste årtier. Så det bliver spændende både at være furbo og museumsmand fremover,” siger John.

 

One thought on “Passionsopgave”

  1. Hej Camilla. Du får lige din feedback på skrift også. Jeg håber, at det giver mening for dig.

    Generelt synes jeg, at det er en fin skreven artikel, og det virker til det er en god kilde du har fundet til din historie. Du skal dog passe på at din vinkel ikke ryger. I din over og underrubrik ligger du i høj grad op til, at din artikel kommer til at handle om den blinde mands forhold til naturen på Fur, og det synes jeg er misvisende når man læser nærmere i artiklen. Dog er der en fin rødtråd gennem artiklen, måske en anden rubrik og underrubrik kunne have gjort underværker?

    Du kommer rigtigt godt fra din indledning over i første citat og det giver et godt flow i din tekst. Dine afsnit er super godt bundet sammen. Man lægger ikke mærke til overgangene og det må anses for værende et stort plus! Din underrubrik og Rubrik er æggende, men som nævnt tidligere synes jeg måske ikke at de er rigtigt dækkende.

    Specifikt: Din underrubrik. Her skriver du: John har en stor udfordring, som han nægter at lade stå i vejen for sig: han er nemlig blind. Her kunne du med fordel have skrevet John er nemlig blind. Dit semikolon ligger op til at det understreges, at det er John der er tale om og det ville give et stærkere afsæt i historien hvis du skrev hans navn. En små ting.

    Pas på med overdrivelser:

    Du skal også passe på med ikke at blive upræcis, eller decideret overdrive. Det kan godt være du ikke gør det med vilje, men som læser tror jeg det virker utroværdigt. Fx: John bruger mange timer på sit job ugentlig. For ham rækker en arbejdsuge på 37 timer slet ikke, og derfor bruger han også meget af sin fritid på det. Sprogligt upræcist, eller usammenhængende når man læser resten af teksten, for som jeg læser det gør han mange af tingende frivilligt, og derfor giver det ingen mening at nævne det i forlængelse af hans job.

    Du skriver også at Furs befolkning er stigende pga af Johns frivillige arbejde, det virker voldsomt, har du belæg for det? Måske du kunne have nedtonet det eller skrevet det i en mindre konstaterende form. Hvem ved måske er det Johns skyld?

    Når jeg kigger på dine citater synes jeg du har brugt dem virkeligt godt, og integreret dem godt i teksten. De kommer meget naturligt, og det gør at jeg som læser føler, at det er Johns historie bliver fortalt fordi den er spændende og værd at lytte til.

    Fornuftig tegnsætning.

    God afrunding på artiklen. Jeg kan godt lide at du har fundet et godt citat og lader John få det sidste ord. Det virker godt, i sær fordi du har så mange gode citater med ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *