Fra tungt til let sprog

Aftenskoler styrker vores demokrati

En ny rapport fastslår, at aftenskoleundervisning er med til at forbedre det danske demokrati. Folkeoplysning og social tillid er vigtige grundsten i det demokratiske byggeri, og det er borgerne i samfundet, der skal bidrage med dem.

Multi-demokratiet

Rapporten fra LOF er lavet på baggrund af regeringens handlingsplan, der peger på, at danske samfund i dag indeholder mange etniske minoriteter, religioner og kulturelle baggrunde. Derfor er der ifølge LOF god grund til at se på, hvordan folkeoplysningens ”samfundsmæssige betydning kan styrkes og synliggøres.”

Et velfungerende demokrati skal udover at forene forskellige kulturer også leve op til de mange forskellige kompetencer, der kræves af et videnssamfund. Folkeoplysning er et centralt element, men ifølge Ove Korsgaard er løsningen ikke at indføre tvungen undervisning i medborgerskab. Det vil være imod demokratiske værdier.

Lige som obligatorisk undervisning for børn er et middel til at skabe oplyste borgere, er frivillig folkeoplysning borgernes mulighed for selv at søge oplysning. Det synes i sig selv at bidrage til et mere velfungerende demokrati”, siger Ove Korsgaard.

Vi skal have tillid til hinanden

Det sociale møde er mindst lige så vigtigt som den faglige del af en uddannelse. Det styrker den sociale tillid mellem mennesker. Social tillid mellem samfundets borgere giver lyst til at deltage i foreningsarbejde og politiske organisationer. Der opstår en følelse af fælles ansvar, og det styrker demokratiet.

Sådan lyder en teoretisk forklaring på sammenhængen mellem social tillid og demokrati. Den amerikanske filosof John Dewey skriver i sin bog Demokrati og Uddanelse: ”Uddannelse er primært en social proces, som bidrager til at udvikle en demokratisk livsform ved at styrke interaktionen og tilliden mellem forskellige sociale grupper”.

Folkeoplysningen er et skridt på vejen mod et bedre demokrati. For at gå hele vejen er det nødvendigt med en gensidig social tillid.. Den er lige så vigtig for barnet i skolen, som for den voksne i aftenskolen.

Den uendelige uddannelse

Mødet mellem forskellige grupper sker naturligt gennem uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Ifølge Johan Fjord er det ikke nok. Det moderne samfund bliver konstant udfordret på viden og egenskaber,, og det betyder at ”voksendommen bliver underlagt de samme krav om udvikling og uddannelse som barndommen og ungdommen”, mener litteraturhistoriker Johan Fjord Jensen.

Her er der tale om en hel samfundsændring, hvor de voksne i videnssamfundet bliver revet ind i en forventning om videreuddannelse samt en række krav til viden og egenskaber. De samme krav, som bliver stillet til de unge.

Rapporten slutter med ordene: ”Aftenskolen kan meget og har potentiale til meget mere”. Ifølge LOF er aftenskolerne med til at styrke det danske demokrati. Borgerne skal bare benytte sig mere af dem.  

One thought on “Fra tungt til let sprog”

  1. Feedback til Camilla Thorsø Lund

    Overordnet:

    Gennem rubrikken og underrubrikken får man et indtryk af, at historien omhandler, hvordan aftenskoler styrker demokratiet, og at borgerne selv skal bidrage med engagementet.
    Gennem artiklen kommer der dog en del sidevinkler, som gør at man mister fokus på hovedformålet med artiklen.
    I første mellemrubrik fremstilles et problem i, at der er mange forskellige kulturer i det danske samfund, og at man ikke kan tvinge voksne mennesker til undervisning. Men hvordan er det relevant ift., at aftenskoler styrker demokratiet?
    Sørg for at lægge ud med at forklare læseren, hvad der konkret gør aftenskoler til en demokratisk gevinst. Dette er du lidt på sporet af i mellemrubrikken ”Vi skal have tillid til hinanden”. Her fortæller du hvor vigtigt det sociale møde er for demokratiet, og at dette netop foregår på aftenskolerne. Så er man ikke i tvivl om din pointe om, hvordan aftenskoler og demokrati hænger sammen.
    Men pas på sidevinklerne! Din sidste mellemrubrik omhandler pludselig hvordan voksne har de samme udfordringer som de unge. Dette er mere en historie i sig selv, og har ikke den store relevans til hovedvinklen.
    Jeg ville fjerne hele den sidste mellemrubrik. Derudover ville jeg omprioritere artiklen, så afsnittene om social tillid står først, da disse vel er hovedargumentet for, at aftenskoler styrker demokratiet? Så kunne man uddybe med samfundsudfordringer som det multietniske og spørgsmålet om tvungen undervisning. Men sørg for der er et godt belæg for disse påstande, og lav en klar forbindelse ml. udfordingerne og aftenskolens opgave, ellers forvirrer de mere end de gavner.

    Detaljeret:

    Fint udvalg af links, dog fungerer de ikke alle sammen.

    Du citerer en kilde direkte, dette mener jeg ikke man må uden at have talt med ham – heller ikke selvom det lyder bedre 🙂

    Dit sprog bliver til tider lidt tungt, måske fordi du har haft svært ved at løsrive dig helt fra rapporten, f.eks.: ”Derfor er der ifølge LOF god grund til at se på, hvordan folkeoplysningens samfundsmæssige betydning kan styrkes og synliggøres”.

    Det vigtigste i sætningerne står ikke altid først, f.eks.: ”En ny rapport fastslår, at aftenskoleundervisning er med til at forbedre det danske demokrati” → ”Aftenskoleundervisning er med til at forbedre det danske demokrati, fastslår en ny rapport”.

    Rubrikken og mellemrubrikkerne er meget dækkende i forhold til indholdet, så det er super.

    OBS! Jeg har fokuseret på de ting, jeg mener kunne ændres, så betragt mig ikke som en sur, gammel stodder 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *